Normandiet 2013 - Kitta & Sven

Søg
Gå til indhold

Hoved menu

Normandiet 2013

Rejseliv > Guided tur Normandiet

Guided campingtur til Normandiet 2013

Selv om Sven i snart mange år har været fast leverandør af artikler til Peer Nesleins camping-magasin, har vi aldrig tidligere været med på hans populære, guidede campingture rundt i Europa.
Men i år lod vi os lokke af det spændende program, og ikke mindst af, at Leo Fransen, som vi kender fra Hymer-klubben, skulle være den faglige guide - sammen med Peer.

For vores vedkommende var ugen i Normandiet kulminationen på en dejlig campingtur rundt i Frankrig, som bl.a. bød på et gensyn med Provence. Vi var for første gang inde i Gorges de Verdon og nød det formidbale multimediashow Carrières de Lumières i grotterne i Les Baux. Turen fra Provence op mod Normandiet gik gennem Auvergnes Højland, en meget smuk rute, som bl.a. gik over den flotte, forholdsvis ny Millau-bro.
I Loire-dalen besøgte vi et par af de berømte slotte, Chenonceau og Cheverny.
Vi ankom fredag den 31. maj til campingpladsen Le Cormoran, hvor vi skulle mødes med resten af 'ekspeditionsholdet'. Kun Dorte og Leo + vist nok et par stykker mere var kommet før os. Det gav os mulighed for i weekenden at 'udforske' området lidt på egen hånd, inden det officielle program startede mandag morgen den 3. juni.

Søndag 2. juni
Da turprogrammets udflugter alle sammen gik til invasionsstrandene syd og øst for vores campingplads, valgte vi at lave vores egen tur op langs strandene nordpå.
Her så vi bl.a. et par batterier i den tyske Atlantvold, Batterie d'Azeville og Batterie de Crisbecq samt museet 'Memorial de la Liberté retrouvée' i Quinéville. Museet belyser på mere end 1000 kvm civile franskmænds hverdag i krigsårene fra 1939 til 1945.
Vi fortsatte videre nordpå til byen St-Vaast-la-Hougue. Uden for byen, ude ved Fort de la Hougue, var der et stort, grønt område med utallige loppemarkedsboder. Der var fem rækker på hver 200 m med primært private boder. Aldrig har vi set så meget skrammel samlet på én km! Retfærdigvis må vi indrømme, at der enkelte steder var lidt godbidder, men ikke mange.

Mandag 3. juni
Efter 'morgenparole' ved Peers vogn gik turen til Ste-Mère-Église med den berømte faldskærmssoldat John Steele i kirketårnet samt det spændende Airborne Museum.
I Ste-Marie-du-Mont var der rundt omkring kirken ved at blive opbygget en hel militærlejr. Det vrimlede med restaurerede militærkøretøjer af enhver art. For hver gang, vi i ugens løb kørte gennem byen, var der kommet flere til.
På vej til Utah Beach gjorde vi holdt ved mindesmærket for de ca. 800 danske søfolk, der deltog i invasionen fra 6. juni 1944. Et besøg i Musée du Débarquement på Utah Beach indgik ikke i dagsprogrammet, men flere besøgte museet.

Tirsdag 4. juni
Et besøg på en krigskirkegård er ikke det sjoveste, man kan opleve. Her går krigens meningsløshed for alvor op for én. Og så er det endda 'kun' soldater, som ligger begravet og bliver mindet her. Alle de civile ofre er her ikke.
Den tyske krigskirkegård i La Cambe er som andre tyske krigskirkegårde, vi har set (fra 1. Verdenskrig), mørk og dyster. På den mere end 7 hektar store kirkegård ligger 21.222 tyske soldater begravet - alle faldet ved slagene i 1944. Blandt dem er SS-Sturmbannführer Adolf Diekmann, som faldt 29. juni 1944. Han er i eftertiden blevet gjort ansvarlig for forskellige massakrer på civilbefolkningen i Sydvestfrankrig, bl.a. i den lille provinsby Oradour-sur-Glane, en ugerning som jeg for nogle år siden skrev en artikel om til campingferie.dk: www.kittaogsven.dk/files/Oradour-Sur-Glane.pdf
Tirsdag sluttede med et besøg ude ved La Pointe du Hoc, hvor amerikanske rangers kæmpede sig op ad de stejle klippesider. La Pointe du Hoc var for tyskerne af stor strategisk betydning, og sporene i terrænet vidner om forbitrede kampe.

Onsdag 5. juni
Dagen startede med et besøg på Rangers-museet i Grandcamp-Maisy. Ingen billeder herfra.
På den amerikanske krigskirkegård nær Colleville-sur-Mer ligger 9.387 amerikanske soldater begravet. Fra kirkegården er der en storslået udsigt ud over Omaha Beach.
Vi så derefter det tyske kystforsvarsbatteri ved Longues-sur-Mer, som er klassificeret som et bevaringsværdigt mindesmærke. Trods det forfalder fx kanonerne stille og roligt.

Torsdag 6. juni
At det var den store dag - D-Dag - var tydeligt fra morgenstunden. I Ste-Marie-du-Mont var det næsten ikke til at komme gennem byen for gamle militærkøretøjer.
Da vi kom til byen Arromanches, var der fyldt med mennesker, civilister, soldater, veteraner osv. På pladsen ved Landings-museet var der optræden af forskellige militærorkestre. Der blev holdt taler, der var korsang, veteranerne blev hyldet osv., osv.
Inde i Landings-museet var der næsten ikke til at være for mennesker, grupper og individuelle.
Efter en burger på restauranten lige ved festpladsen valgte vi sammen med et andet par at droppe eftermiddagens tur i 360 graders biografen. I stedet tog vi sammen til Bayeux for at se det over 900 år gamle Bayeux-tapet. Det er en gammel drøm, som hermed gik i opfyldelse.
Vore venner tog direkte hjem efter besøget ved tapetet og det tilknyttede museum, mens vi gik til den flotte katedral, som ligger lige i nærheden.

Fredag 7. juni
Sidste dag på den guidede rundtur langs Invasionskysten bød først på et besøg i Musée du Mur de l'Atlantique, Le Grand Bunker i Quistreham. Den overjordiske, godt camouflerede 6-etagers bunker var en vigtig, tysk observationspost ved Orne-flodens udløb i Kanalen.
Næste besøg gjaldt den berømte Pegasus-bro, som engelske soldater ved en vovet aktion erobrede ved et overraskelsesangreb kort efter midnat natten mellem 5. og 6. juni 1944. De blev landsat fra tre engelske Horsa svævefly ganske få meter fra broen. Hvert fly medbragte 28 soldater fra British 6th Airborne Division.
Det første hus, som blev befriet ved denne aktion, var Café Gondrée lige ved broen. Det blev således det første, franske hus, de allierede befriede efter 5 års tysk besættelse. Idag er det datteren, Arlette Gondrée, som nu driver Café Gondrée. Hun var en lille pige, som boede i huset, da det blev befriet.
Den oprindelige bro blev i 1994 skiftet ud med en mere tidssvarende; den gamle blev flyttet 'på pension' ved siden af Memorial Pegasus, museet som fortæller om broens betydning under krigen samt ikke mindst om englændernes vovede, luftbårne aktion med Horsa-svæveflyene. På museet er der en full-size model af svæveflyet. Mens vi gik inde i udstillingen, hørte vi pludselig sækkepibemusik. Vi fandt ud af, at lyden kom ude fra den gamle bro. Det var en stærk oplevelse at opleve netop dén musik på dén bro...!
Pegasus-broen har fået sit navn fra det skulderemblem, som de britiske angribere bar, hvilket var den flyvende hest Pegasus.
Turens afslutning var besøget på den canadiske kirkegård nær Bény-sur-Mer i nærheden af Courseulles. De mange meget personlige hilsner fra de pårørende på gravstenene var næsten ikke til at bære.

Tak til Peer Neslein og ikke mindst Leo Fransen for en uforglemmelig tur!

Gamle militærkøretøjer, vi mødte
Som nævnt stødte vi i ugen omkring D-Dag OVERALT på gamle, flot restaurerede militærkøretøjer. Vi fandt ud af, at der findes en fransk forening af militærkøretøjs-entusiaster. Jeg mener, det er denne forening, som koordinerede alt hurlumhejet omkring de parader, vi var vidner til. Ligeledes er det sikkert også dem, der står bag opbygningen af de militærlejre, som vi stødte på forskellige steder - og som vi bl.a. så i Ste-Marie-du-Mont. Mange af 'soldaterne' i amerikansk uniform talte fransk! Der var også hollændere imellem. Et par af dem boede på vores campingplads.
Ud over de mange privatejede køretøjer, vi mødte på vejene, var der naturigvis mange køretøjer og fartøjer i de museer, vi besøgte. Om aftenen 5. juni var der arrangeret faldskærmsnedkastning fra et C47-fly nær Utah Beach; det kom tæt hen over vores campingplads på vejen til og fra.

Her kommer et lille udpluk af noget af alt det isenkram, vi stødte på i ugens løb.

 
Tilbage til indhold | Retur til hoved menu