Italien - Verona - Kitta & Sven

Med fem års mellemrum, i 2000 og 2005 har vi besøgt Verona. Det første besøg var på en éndages udflugt fra Gardasøen, hvor vi boede på vores faste transitplads Spiaggia d’Oro i Lazise på gennemrejse til Toscana.

Vi havde mange gange læst om den romerske arena i Verona og havde på billeder fået et lille indtryk af dens størrelse. Vi var derfor klar over, at den var Romerrigets 3. største arena, kun overgået af Colosseum i Rom og amfiteatret i Santa Maria Capua Vetere nær Napoli. Bygningen blev opført i år 30 e. Kr. uden for bymurene og havde en størrelse på 113 x 152 m. Der var plads til over 30.000 tilskuere. I næsten 400 år blev der afholdt spil for folket i amfiteatret. Da Kejser Honorius år 404 e. Kr. forbød gladiatorkampe, var det slut med interessen for arenaen, som langsomt fik lov at forfalde.

Da vi havde fået bilen parkeret og fundet frem til arenaen på den store plads Piazza Brà, var det egentlig svært ude fra at bedømme dimensionerne. Men da vi havde løst billet og var kommet inden for… hold da op! Den var jo enorm – specielt set helt oppe fra de øverste trin på tilskuerpladserne. Imponerende!

Vi har læst, at arenaen en gang blev ødelagt af jordskælv og senere genopbygget. Denne gang dog i lidt mindre målestok - 110 x 140 m. Dette betød en reduktion i antallet af tilskuerpladser til "kun" 22.000 tilskuere. Når der i vore dage arrangeres operaforestillinger, kræver scenografien også sit, så normen er omkring 15.000 tilskuere - samme antal siddepladser som Jyske Bank BOXEN i Herning!
Kun de 4 buer fra den gamle ydermur står urørt fra år 30 e. Kr.

En tur i Operaen

Forskellige venner havde fortalt, at det var så populært at ta' i operaen i Verona om sommeren, at man halve og hele år i forvejen skulle sikre sig billetter gennem et bureau. Vi blev derfor noget overraskede, da vi i sommerferien 2005 var på tur i Norditalien og var nået til Verona.
Vi boede på pladsen 'Camping Romeo e Giulietta', som vist nok siden er lukket. Pladsen lå ved hoved-vejen få km vest for Verona.

I forbindelse med indtjekningen fik vi den obligatoriske bunke lokale turistbrochurer – incl. en lille, tynd folder fra et lokalt busselskab. De tilbød operabilletter + bustransport til og fra forestillingerne i arenaen - og priserne lå slet ikke oppe i det leje, vore venner havde fortalt. Oven i købet kunne billetterne købes i campingpladsens reception. Så det varede ikke mange minutter, før vi havde købt 2 billetter til en forestilling et par dage senere. Det var til Verdi’s Nabucco. Prisen var for vores vedkommende 26,50 € pr. billet + 10 € for busturen. Her stod vi lige pludselig med billetter til det, vi i snart mange år havde gjort os alle mulige forestillinger om. Vi måtte lige knibe os i armen…

Dagene gik, og vi havde i mellemtiden fået forskellige råd fra et operavant dansk par på pladsen: Glem alt om korrekt påklædning, men husk endelig regntøj, nogle gode, bløde puder + lidt at spise og drikke. Råd, som vi var kloge nok til at følge!

Forestillingen ville starte kl. 21.15 – med planlagt afgang fra campingpladsen allerede ved 18-tiden. Meget hurtigt var bussen fremme i nærheden af arenaen. Ventetiden fra kl. 19 til godt 21 var en oplevelse i sig selv. Langsomt fyldtes den enorme arena i den lune sommeraften. Vi kunne ikke lade være med flere gange at tale om, hvad det var for oplevelser, de gamle romere havde netop her, når de for snart 2000 år siden sad på de umagelige trappebænke. De var givetvis fri for de meget påtrængende program-, cola- og sandwichsælgere. Eller var de…?  

Verdi’s Nabucco

Sjældent har vi oplevet noget flottere. Vi havde intet forhåndskendskab til Verdi’s opera. Dels er vi ikke særlig operakyndige, dels havde vi slet ikke regnet med, at vi skulle have denne sommerferieoplevelse med, da vi var taget hjemmefra. Men vi nød den storslåede scenografi, lyset og den imponerende sangpræstation fra de op mod 200 sangere, som vi skønner på et tidspunkt var på scenen på én gang. Både det samlede kor og solostemmerne stod krystalklart og flot i sommernatten. Imponerende akustik i de antikke rammer!

Da 1. akt var slut, og der var en pause i forestillingen, turde vi ikke forlade vore pladser. Vi sad så tæt stuvet sammen på de hårde stenbænke, at vi næppe ville finde en siddeplads igen efter pausen. Vi har ingen idé om, hvor mange tilskuere, der var den minderige aften i arenaen, men det virkede, som om der var tæt på udsolgt. Alle fik en stor oplevelse – så længe det varede!

Forestillingen gik i vasken

Et lille stykke inde i 2. akt, var det nemlig ikke kun de imponerende drøn fra paukerne i orkestret, der kunne høres, men også nogle mægtige tordenbrag. Da det samtidig begyndte at dryppe, stoppede sangerne, og musikerne begyndte at løbe ud fra deres pladser med deres dyrebare instrumenter gemt under jakken. De store, tunge instrumenter blev hurtigt dækket til. Over højttalerne annonceredes det samtidig, at der ville blive et ophold i forestillingen.

Slentretur i Verona

Naturligvis var vi ikke kun kommet til Verone blot for at beundre den berømte arena - med tilhørende opera-forestilling. Vi ville også bare nyde den charme og det liv, der er så typisk for italienske byer, store som små. Via den gamle romerske bro Ponte Pietra endte vi på den modsatte side af Adige-floden. Oppe på bakken så vi det antikke, romerske teater og det arkæologiske museum.

Teatro Romano og Museo Archeologico

For at komme over på den anden side af Adige-floden gik vi over den smukke, gamle romerske bro Ponte della Pietra (Broen af sten), som oprindeligt er bygget omkring år 100 f. Kr. Kun buen længst til venstre på billedet stod tilbage, da tyske soldater under tilbagetog i 1945 sprængte den i luften. I 1957 blev den genopført af de oprindelige materialer. Det er den eneste tilbageværende af Veronas tre romerske broer over Adige.

Det Romerske Teater er som broen nedenfor fra 1. årh. f. Kr., men blev først udgravet i midten af 1800-tallet. Der er ikke meget tilbage af det oprindelige scenerum, hvorimod en lille del af de halvcirkelformede tilskuerpladser næsten er intakte. Om sommeren opføres der en gang imellem Shakespeare-spil på scenen.
Her fra teatret er der en fantastisk ud over Verona og Adige med den gamle, romerske bro.

Det Arkæologiske Museum har til huse i det tidligere San Girolamo-kloster. I disse meget idylliske omgivelser er der en fin samling af buster og bronzestatuetter samt en flot glassamling og lidt mosaikker.

Verona-panorama

Jeg synes lige til afslutning, at I skal se en panoramaoptagelse, jeg lavede oppe fra Det Romerske Teater. Det er digitalt sammensat af 12 enkeltoptagelser. Der var så smuk en udsigt, som jeg simpelthen bare måtte forevige...