Hans Nicolay Christensen - Kitta & Sven

Søg
Gå til indhold

Hoved menu

Hans Nicolay Christensen

Slægt > Emigranter USA

Svens tipoldemors søsters søn:

Hans Nicolay Christensen
1866 - 1889

En aprildag i 1885 sagde Hans farvel til sine forældre og søskende i Gårdeby ved Tinglev. Hans's far havde et lille husmandssted med 8,24 ha. jord. Ikke nok til at forsørge en familie, så faderen måtte arbejde som daglønner ved siden af. Hans var det ælste barn i familien, og han havde 4 søskende, Ingvert på 15, Carl på 13, Christine Marie på 9 og Andreas på 6. To måneder før Hans tog på den lange rejse, døde hans lillesøster 3 år gammel.

Hans ville til Amerika for at søge arbejde. Måske havde han hørt fra kammerater om mulighederne i det store, nye land. En tjenestekarl kunne tjene det dobbelte af, hvad en tjenestekarl fik i Slesvig. Hans havde gået i tysk skole, fordi området efter 1864 var en del af Tyskland. Hjemme havde de talt dansk. Hans Nicolay kunne altså tale både dansk og tysk, men han kunne ikke tale og forstå engelsk.

Det var nemt at komme til Hamborg, for toget gik gennem Tinglev. Så Hans Nicolay tog afsted med 2 stk. bagage og en masse gåpåmod.

Tinglev Station 1887-1888 (Tinglev Lokalarkiv)

På havnen i Hamborg skulle Hans Nicolay gennem et grundigt lægecheck, før han kunne komme ombord på damperen til Amerika. På passagerlisten hed han Hans Christensen, var 19 år, han var dansk, hans bestemmelsessted var New York. Skibet, han sejlede med, hed India.



India var en kombination af et sejlskib og et dampskib












Ud fra gennemgangen i "indledningen" ved vi nu, at han den 22. maj 1885 ankom til d
et gamle fort Castle Garden, hvor han skulle gennem flere undersøgelser, før han kunne blive lukket ind i det forjættede land. Se passagerlisten her.

I 1885 var der gode togforbindelser til staten Wyoming. Jernbanen var jo ført videre fra Omaha i 1869. Måske havde Hans her på forhånd aftale om et job. I hvert fald findes han her på en farm i 1889 (den røde markering).




Takket være Gail Bulkley i Wyoming kender vi hans historie.
Gail er efterkommer efter Hans Nicolays lillebror Ingvert. Ingvert tog til USA i 1888 - sikkert med hjælp fra sin storebror. De arbejdede på samme farm, da der indtraf en forfærdelig ulykke.






Avisartikel fra "Carbon County Journal", Rawlings, Wyoming
Saturday July 20 1889 page 3

Gail har på "Find A Grave" skrevet denne tekst:

Birth: Apr. 2, 1866, Denmark
Death: Jul. 14, 1889
Saratoga
Carbon County
Wyoming, USA  

Taken from Carbon County Journal, July 20, 1889 page 3. Hans had come to America from Denmark ahead of his brother Ingvert (Ivor or Evi). Ivor was my Great-grandfather. Hans was working on the II Bar Ranch owned by Mr. Kuykendall. His son Harry accidently shot Hans while loading his gun, several hands from the ranch on this Sunday afternoon were shooting at a mark. He would be one of the first to be buried here at the Cadwell Cemetery, there is no headstone only the 2 newspaper articles reporting the accident.

Markeringen viser, hvor Cadwell Cemetery ligger.


Et ungt liv endte tragisk. Tilbage stod en ung Ingvert på knap 20 år. Han skulle nu skrive et tungt brev hjem til forældrene i Slesvig for at fortælle, at Hans Nicolai var blevet skudt ved en vådeskudsulykke. Men Ingvert gav ikke op. Han skabte sig en tilværelse i Wyoming.

Stor tak til Gail, som har stillet sin slægtsforkning til rådighed for os.

 
Tilbage til indhold | Retur til hoved menu