DDR - Kitta & Sven

Søg
Gå til indhold

Hoved menu

DDR

Interesser > DDR frimærker

Frimærker fra DDR


Da jeg var knægt, købte min mor jævnligt thebreve til husholdningen. Med i Medova-thepakkerne lå der den gang i flere år små kuverter med et par frimærker. Det blev starten på min frimærkeinteresse. Jeg ved, at Medova har sat mange andre på det spor…

De første mange år samlede jeg ’vidt og bredt’, havde ikke noget specielt samle-område. Men allerede den gang fik jeg en fornemmelse af, at for nogle lande var frimærkerne andet og mere end et betalingsmiddel for en postbesørgelse. Landenes regeringer kunne bruge de små mærker i propaganda-øjemed, som politiske manifestationer. Det gjaldt ikke mindst de socialistiske lande. Propagandaens billedsprog var meget utvetydigt. Jeg syntes, det var en anderledes og egentlig ret spændende billedverden, meget forskellig fra det, vi så på danske mærker. I dag virker den grov og svulstig.

I mange år lå min ungdommelige samling urørt i skuffer og skabe. Først da vores søn var en 8-10 år, og han viste interesse for at samle, fandt vi min gamle samling frem. Han fik mine frimærker – lige bortset fra DDR-mærkerne, hvis motivvalg ved gensynet optog mig en del, specielt set i lyset af de politiske forhold, som var ved at udvikle sig i DDR hen mod slutningen af 80’erne.

Murens fald og Warszawa-pagtens opløsning satte turbo på min interesse for de østtyske frimærkers billed-sprog. På nettet og v.hj.a. et tysk 'Briefmarken-Katalog’ fik jeg et overblik over frimærkeudgivelserne gennem de 40 år, staten DDR eksisterede. Ifølge mit tyske katalog nåede der at blive udgivet 3123 for-skellige DDR-frimærker mellem 1949 og 1990.

På et tidspunkt besluttede jeg, at jeg ville forsøge at udfylde hullerne i min samling, hvilket ikke er svært. Mærkerne udkom som regel i store oplag, - ikke kun som frankeringsmiddel indenlands, men også som samlermærker udenlands. DDR havde en mægtig eksport af frimærker. Det betød, at DDR-mærker ikke stod i høj kurs hos samlere. Det bevirker, at det i dag er en billig interesse at samle DDR-mærker. Jeg betragter DDR-mærkerne som historisk kildemateriale til belysning af koldkrigsperioden. Jeg har været en meget flittig bruger af internetauktionen QXL, og jeg mener, at min samling nu er så godt som komplet.
Det er interessant at analysere billedsproget. Der er lige fra den plumpe, bombastiske hyldest af stålværks-arbejderen, der skuer med løftet ansigt ud mod et fjernt mål, til de flotte tegninger af fx Meissener Pocelæn eller smukke akvareller af planter og dyr. Sport, industri, landbrug og rumfart spiller også en kolossal rolle i østtysk filateli.







Via litteraturen og nettet har jeg fået et godt kendskab til, hvilke grafikere der har stået for designet af hvilke serier – og har da også fået mine favoritter. Enkelte af gra-fikerne var så anerkendte – også uden for DDR, at de efter den tyske genforening fortsatte som designere hos Deutsche Bundespost.
En af disse er Joachim Riess, født i Chemnitz 1937. Han arbejder meget kreativt i utraditionnelle formater og spændende grafisk layout.
Her under er der et par eksempler:

1971: Kampagne mod racisme og race-diskrimination




1974: VM i herre-håndbold i DDR

Joachim Riess har været meget produktiv; bl.a. står han bag en række af DDR's flotte sportsserier. Han er desuden ophavsmand til en smuk serie med slottet Wartburg, udsendt i 1966.
Riess har sin egen hjemmeside: http://joachim.riess.net/index.php?script=start Her kan man se en samlet oversigt over hans grafiske produktion.

Her kommer et par eksempler, som jeg synes mindre godt om. De er grafisk kreeret af Hans Detlefsen, født 1923 i Tilsit. Han døde i 1992 i Chemnitz. Han repræsenterer den der svulstige grafiske retorik, jeg nævnte lidt højere oppe.

Her er ingen tvivl; her er al den nationale selv-iscenesættelse, DDR-styret kunne ønske sig. Her ovenfor er det fejringen af befrielsen fra fascismen, som det udtrykkes. Motivet er en stærkt omdiskuteret romantisering af det faktiske begivenhedsforløb i '45.

Her til højre fejres 25-året for etableringen af DDR.

Tysk/tyske postkrige
I DDR's 40 års historie er det flere gange kommet til konflikter mellem de to tyske lande omkring postbesørg-elsen mellem landene pga. frimærkernes politiske budskaber. I 1953 boykottede DDR fx al post fra Vest-Tyskland og Vest-Berlin, som var frankeret med et par frimærker, der hyldede den østtyske folkeopstand, som DDR-regimet havde slået ned med hård hånd.
I 1986 var det Deutsche Bundespost i Forbundsrepublikken, som nægtede at postbesørge breve, forsynet med et DDR-frimærke, som markerede 25-års dagen for den såkaldte 'Antifascistiske Beskyttelsesmur', Berlinmuren. Det var vel ret beset også en utilgivelig og ufølsom hån mod de efterladte, som havde mistet et familiemedlem ved Muren siden 1961?

Pudsige svipsere
Man siger, at hvor der handles, der spildes… Det gjaldt også i en ellers så gennemkontrolleret stat som DDR. I hvert fald, når det gælder frimærker.
Jeg kan forestille mig, at panikken har bredt sig hos ’Ministerium für Post und Fernmeldewesen der DDR’, når man er blevet opmærksom på pinlige ’brølere’ på frimærker, som var nået ud til salg i posthusene.

Til venstre frimærket med det forkerte nodeark - til højre det rigtige.

Musikalske unoder
Den 20. juli 1956 ønskede man at markere 100-års dagen for komponisten Robert Schumanns død. Det skete med et smukt mærke i 2 værdier – 10 og 20 Pfg. Designet var lagt i hænderne på K. Eigler, - en opgave, han ikke slap så heldigt fra. Nodebladet bag Schumanns portræt er ikke et værk af komponisten, man ønskede at hædre, men Franz Schuberts melodi til Goethes "Wanderers Nachtlied". Pinligt! – specielt set i lyset af, at frimærket måske havde særlig interesse for musikkyndige. Inden fejlen blev opdaget, og frimærkerne blev trukket tilbage, nåede de at være i brug. Der blev endog udsendt førstedagskuverter med det forkerte nodeblad. Jeg har en sådan kuvert i min samling, sendt til en finsk adressat, stemplet 20.7.1956!
Eigler blev i største hast sat til at kreere en korrekt version, som dog først blev udsendt den 8. oktober 1956. Denne gang viste det famøse nodeark Schumanns musik til Eichendorffs "Mondnacht". Samtidig ændredes 10 Pfg. frimærkets farve fra mørkegrøn til smaragdgrøn.


Spejlvendinger
Når man arbejder med grafik og skal få en tegning til at virke harmonisk, griber man tit til det lille trick med at spejlvende et element. Men man kan også komme galt afsted med det.
Et eksempel på en sådan uheldig spejlvending er et mærke i en serie på 5 frimærker, udsendt 1. marts 1962 i anledning af 6-års dagen for oprettelsen af 'Nationale Volksarmee'. Serien er skabt af grafikeren Gerhard Stauf.

Mærket med værdien 25 Pfg. viser en signalgast med et krigsskib i baggrunden. Problemet er blot, at det bogstav, han signalerer med flagene, ikke eksisterer i noget signalalfabet. Spejlvender man derimod mærket, får man bogstavet P.

Grafikeren Jochen Friedel tegnede et frimærke, som udkom 28. februar 1990. Det er et frimærke, som blot et år forinden havde været fuldstændig utænke-ligt, - et officielt DDR-frimærke, som hylder de oppositionskræfter, der i efteråret '89 samledes omkring Nikolaikirche i Leipzig, bl.a. under parolen 'Wir sind das Volk'.

 

Førstedagskuverten her er et eksempel på de mange særudgivelser, som i jubelåret '90 udkom i anledning af den tyske genforening. Jeg har en del af dem.

I de euforiske dage i november 1989 faldt Muren, - DDR-styret var kollapset, og rådvildhed og opløsning rådede. Men en ting var man dog enige om: Man havde stadig brug for et fungerende postvæsen. Og der skulle stadig produceres nye frimærker med statsbetegnelsen DDR, trykt hos 'VEB Wertpapierdruckerei der DDR' i Leipzig. Nu blot med en helt ny motivverden.

Den 2. oktober 1990 var det slut med DDR-filatelien. Da udkom det sidste DDR-frimærke, kreeret af den dengang 22-årige Grit Friedel, produceret i 9 mill. eksemplarer og med en gyldighedsperiode frem til 31.12.1991. Et billigt samler-objekt fra den periode er kuverter med lovlig, blandet frankering, dvs. breve, som både har vest- og østtyske frimærker, og som har været postbesørget! Dem har jeg et par stykker af. Der var firmaer, der ligefrem spekulerede i at producere dem med henblik på samlere.

 
 
 
 
Tilbage til indhold | Retur til hoved menu