Margrethe Marie
Slægt > Livshistorier > Børnene
Margrethe Marie Thomasdatter
1807 – 1871
Læs først siden om hendes far – Thomas Bisp, der blev henrettet den 22. juli 1822. Faderen havde slået sin kone Maren Justdatter ihjel med arsenik efter tjenestepigens tilskyndelse.
Det her er historien om, hvordan faderens forbrydelse påvirkede datterens liv.
Sønderøkse var i starten af 1800-tallet en landsby med 12 gårde og 12 husmandsbrug.
Hendes far var fra 1806 blevet fæstebonde på gård nummer 9. Hendes mor, Maren Justdatter havde giftet sig med Thomas, da han blev enkemand. Maren var 32 år, da Margrethe Marie blev født. Ved dåben den 11. januar 1807 var det Christen Simonsens hustru, som bar hende. Christen Simonsen var fæstebonde på gård nr. 4. De øvrige faddere var: Jens Bisp (hendes farbror), Just Justesen (hendes morbror), Thøger Nielsen (gård nr. 10) og Christen Hvol?,s hustru (måske gård nr. 13). Christen Jensen på gård nr. 13 hed Hvolbeck som tilnavn. Alle boede i Sønderøkse.
Under det lange forhør på gården i Sønderøkse den 4. juli 1821, blev Margrethe Maries navn nævnt. Den sidste dag Maren levede, og hvor hun var klar over, at hun var døende, havde Thomas Bisp og Maren åbenbart talt om, at hun vidste, at Thomas havde til hensigt at gifte sig med tjenestepigen. Maren bad om, at det først skete, når Margrethe Marie var blevet konfirmeret næste år.
Margrethe Marie blev konfirmeret 1822. Datoen er ikke opgivet, men det er højst sandsynligt om foråret. På dette tidspunkt sad hendes far i Hjørring Arrest. Amtsprovst Jansen har været flink her - han skrev ikke, at faderen var dømt for hustrudrab. Margrethe blev åbenbart kaldt Grethe. Desværre stod der ikke, hvor Grethe boede. Der var næppe nogen, der boede på gården i foråret 1822. Først året efter fik broderen Thomas tinglæst skøde på gården.
Amtsprovst Jansen havde vaccineret de fleste konfirmander, men Thomas Bisp må være blevet oplært af provsten, idet han selv havde vaccineret sit barn.
Hun har mødt flittigt i skole og havde styr på kristendomskundskab. Hun fik karakteren "ret vel oplyst". Hun var meget flittig og opførte sig sædeligt. Skolegangen i Sønderøkse er omtalt på broderens side.
Hun må være blevet tjenestepige på en gård allerede efter konfirmationen. Hvis tragedien ikke havde ramt familien, ville hun uden tvivl være blevet boende på gården og have hjulpet i husholdningen. Måske har hun været husbestyrerinde for broderen Thomas, indtil han blev gift i 1826.
Den eneste mulighed for at følge, hvor Margrethe Marie boede, er ved at finde hende som fadder til broderen Thomas Thomsens børn.
Hans første barn blev døbt 8. marts 1827, og her var Margrethe Marie fadder. Det samme var hendes søskende Maren og Just. De opholdt sig alle i Sønderøkse. Måske kan man konkludere, at på daværende tidspunkt havde ingen af dem travlt med at forlade Sønderøkse og lægge familietragedien bag sig.
Thomas Thomsen fik lov at få autktionsskøde på gården i 1822, da faderen endnu sad i Hjørring arrest. Han var kun 18 år, og de vilkår han fik for at drive gården, har været for svære. Se hans historie.
Han kunne ikke betale renter og afdrag til enkekassens store pant i gården, så den måtte igen på auktion. Denne proces har været vanskelig for alle søskende. Det var deres barndomshjem, og måske var især Margrethe Marie påvirket af det.
Gården kunne ikke sælges. Arent Plesner overtog den i en overgangsfase, og der blev lavet en ordning, så Thomas kunne blive på gården.
Gården blev delt i 3 dele, så Thomas måtte dele matriklen med Søren Christensen (søn på gård nr. 8) og Christen Christensen (søn på gård nr. 13). De var nu ikke gårdmænd, men boelsmænd. Der var da 3 nygifte mænd på gården, og jeg tror, at Margrethe Marie blev tjenestepige på gård nr. 13 hos Christen Christensens mor og stedfar.
Margrethe Marie boede i Sønderøkse og var fadder i 1829 og 1832. Ved folketællingen i 1834, får vi at vide, hvor hun var tjenestepige, og det var på gård nr. 13. Hun var da ugift og 28 år.
Just Christensen var tjenestekarl på Kærgården. Den lå i Nørreøkse by og på matrikel 19. Han var der hele sommeren 1834; kan de have mødt hinanden her og fået "mere end almindelig fortrolighed til hinanden"? Måske i en sådan grad, at han har lovet hende ægteskab, men der var en lovgivning, der stod i vejen. Teksten kommer fra dette indlæg.
At Just og Margrethe Marie var kærester flere år, før de blev gift, bekræftes af afgangslisten fra Brovst. Den 1. november 1835 flyttede Just fra Sønderøkse til Øland Sogn. Hvor han blev tjenestekarl, ved jeg ikke, men han skulle sikkert spare penge op af sin beskedne løn.
Just og Margrethe Marie blev forlovede den 9. maj 1839 og først gift den 20. oktober 1839. Indskrivningen i kirkebogen viser, at han opholdt sig i Lindholm i Nørresundby Sogn. Hun opholdt sig stadig i Sønderøkse. Det er jo ikke et ungt brudepar, han var 44 og hun var 32.
Den ene forlover ved bryluppet var Niels Gravesen fra gård nr. 13, hvor Margrethe Marie havde været tjenestepige i mange år. Den anden var Jens Christensen fra Øland. Han var i 1837 blevet gift med Margrethe Maries lillesøster Maren. Begge forlovere kom fra Margrethe Maries netværk, men hun valgte altså ikke sin halvbror.
På tilgangslisten til Nørresundby Sogn får vi så en anden historie. Her var Just tjenestekarl, der kom fra Øland. Han skulle nu være husfæster i Lindholm By, altså husmand. Hun var tjenestepige fra Sønderøkse. De er noteret som nummer 34 og 35.
Historien fortsættes ....