Fra skriverdreng til godsforvalter - Kitta & Sven

Søg
Gå til indhold

Hoved menu

Fra skriverdreng til godsforvalter

Slægt > Livshistorier

Vores svigersøns tipoldefar

Oles far var købmand i St. Heddinge. Dengang drev mange købmænd også landbrug, hvilket var tilfældet for Oles far. Ole var ældste søn og nr. 3 af en søskendeflok på 10. På trods af de vanskelige økonomiske forhold i begyndelsen af 1800-tallet, var Oles far en forholdsvis velhavende mand, som også besad politiske poster. Det ville være nærliggende for den ældste søn at blive købmand, men Ole havde andre drømme.

I 1820 - 15 år gammel - kom Ole i lære som skriverdreng på godset Vemmetofte.
Fra 1735 var det "Vemmetofte Adelige Jomfrukloster". Hans øverste chef var godsforvalter og kammerråd Ludvig Nicolai Møller. I 1825 var han udlært og tjente 1 år mere på Vemmetofte Kloster.






Vemmetofte Kloster tegnet af J T Hansen i 1889

Herefter tog Ole til København for at studere. På rekordtid tog han prælimenæreksamen og dansk juridisk eksamen og blev efter kun 14 måneders studium exam.jur. (med Udmærkelse).

Fra Wikipedia:
Exam.jur. (lat: examinatus/examinata juris - én, som har bestået eksamen i retsvidenskab) blev oprindeligt indført i 1736 som komplementæruddannelse til cand.jur. Exam.jur. var anderledes ved ikke at forudsætte en studentereksamen eller latinkundskaber, og blev derfor også betegnet "dansk jurist". Denne form for exam.jur. blev afskaffet i 1936.


Fra 1. nov. 1827 fik han ansættelse på Bregentved Godskontor og avancerede efterhånden til 1ste fuldmægtig. Bregentved var dengang ejet af Adam Wilhelm Moltke, som ses på billedet her.



Om Adam Wilhelm Moltke står der i Wikipedia:

I 1818 arvede han efter faderen Grevskabet Bregentved, som han siden forøgede ved købet af Jomfruens Egede og andet jordegods. Da han samme år blev kurator for  Vallø og Vemmetofte og overtog bestyrelsen af Grevskabet Knuthenborg for den endnu umyndige F.M. Knuth, hans hustrus brodersøn, havde han under sin ledelse et større kompleks af hartkorn end nogen anden godsejer i landet.
Han udnævntes i 1831 til finansminister og blev samme år gehejmestatsminister med rang som ekscellence, hvortil i 1836 kom Elefantordenen; Storkorset af Dannebrog havde han båret siden 1828. Med hans høje embedsstilling forenedes forsædet i flere vigtige direktioner og kommissioner, og i 1845 udnævntes han til præsident i Rentekammeret.

Om hans egenskaber som godsejer siger Wikipedia:

At grev Moltke var en i højeste grad samvittighedsfuld bestyrer af de udstrakte godser, som var under hans administration, er uimodsigeligt, men hans praktiske ledelse var noget mangelfuld, og han havde indrettet sig et «skuffesystem», som han hårdnakket holdt fast ved, og som ofte forhindrede den frie rørelse og den fulde varetagelse af alle interesser. Han var en varm forsvarer af fæstevæsenet og ville ikke opgive det; det var hans overbevisning, at gårdenes overgang til selvejendom ville i løbet af få generationer føre til bondestandens ophør som sådan, en følge, der i hans øjne fuldt opvejede de fordele ved selvejendommens indførelse, som han for øvrigt anerkendte. Men lige over for sine fæstebønder var han den mest humane, mest velvillige godsejer, altid beredt til at hjælpe og støtte. Fæstebønderne så derfor op til ham med den største højagtelse og hengivenhed, der fik et smukt udtryk, da de i september 1859 rejste hans statue, et værk af H.W. Bissen, i Bregentved Slotshave.


Alt dette er væsentligt for at forstå, hvilken mand Ole Hansen Permin var, og hvilken ledelsesstil han førte.
Ole var en forsigtig mand. Han blev forlovet med sin kusine Johanne Cathrine Madsen (blev kaldt Hanne) i 1829, og 2 år inden var han blevet ansat på Godskontoret på Bregentved Gods. Alligevel måtte hun vente mange år på giftermålet. Han ville først sikre sig en pæn stilling og en god løn.

Jomfruens Egede på et gammelt tryk, som hænger på Faxe Kommunes  Arkiver.


I 1845 blev Ole godsforvalter på Jomfruens Egede, som jo hørte under Bregentved.


I foråret 1848 blev han konstitueret som godsforvalter på selve Bregentved under den gamle godsforvalter Bertelsens sygdom og efter dennes død (20. marts 1849) fast ansat i stillingen med bolig på Statafgård i Haslev Sogn.

29. august 1848 giftede han sig med Johanne, som nu var blevet 35 år, og det hastede lidt med at få børn. Heldigvis havde Johanne let ved at blive gravid, og 23. juni 1849 fødte hun sønnen Carl, og 8. febr. 1851 endnu en søn, Joachim. Det tredje barn, Vilhelm, døde 13 dage gammel.



Bregentved omkring midten af 1800-tallet

26. maj 1968 bragte Dagbladet i Ringsted denne artikel i deres søndagsudgave. Artiklen er skrevet af nu afdøde sognepræst i Dalby og Freerslev Sogn Arne Majvang. Vi var så heldige, at Fanny Permin havde gemt artiklen, så vi kunne scanne den:

Her i august 2015 fik vi en telefonopringning fra en person, vi ikke kendte -  Henrik Sejr Henriksen, som på nettet havde set, at vi i anetavlen på vores hjemmeside havde Ole H. Permin. Han fortalte, at han havde en lille bog (10x15 cm), hvor der på første opslag med sirlig skrift stod Ole Hansen Permin og årstallet 1821. Det viste sig at være lige præcist det regnskabshæfte, der er omtalt i avisartiklen fra 1968.

Hold da op, - så er det virkelig sjovt at være slægtsforsker!

Henrik har meget venligt lånt os dette helt unike materiale og ladet os scanne siderne i den næsten 200 år gamle bog.

For at forstå regnskabshæftet skal vi lige have rede på datidens penge.

Møntenheden rigsbankdaler blev indført efter statsbankerotten i 1813, og fra 1854 blev den kaldt rigsdaler.

1 daler = 6 mark á 16 skilling.

Nationalbanken blev oprettet i 1818, og først derefter fik man et mere stabilt pengesystem.

Vi gengiver her siderne fra 1821, hvor Ole var skriverdreng på Vemmetofte Gods. Han arbejdede under kammerråd Ludvig Nicolaj Møller, som var godsforvalter, og som senere var Ole en stor hjælp. Af regnskabet fremgår det ikke, om han fik løn. Måske har han afleveret lønnen til sine forældre, som så har givet ham de penge, han havde brug for. I 1821 var Ole netop fyldt 15 år. Fra Vemmetofte til Store Heddinge var der ca. 15 kilometer, så Ole måtte vise, at han kunne stå på egne ben.

Ole har ført nøje regnskab med alle sine udgifter. Man kan se, at han har en del udgifter til at reparere tøj og sko. Selvom han var på kost og logi på Vemmetofte, bliver han ofte lækkersulten. Der blev købt mange sukkerkringler, honningkager og hvedebrød i løbet af året. Desuden køber han nødder + en vestindisk nød, som måske er en kokosnød. Han ville altså gerne prøve noget nyt.

Han køber også en due. Hvad i alverden skal han bruge den til? Og en mundharpe - han ville altså gerne lære at spille på  et instrument.
Ole havde allerede potentiale til noget stort - han deler drikkepenge ud 3 gange. Tænk, hvor mange sukkerkringler, der kunne købes for 24 Skilling.
Han vandt 6 Skilling i lotteriet i januar måned - og vælger i december at købe en lotteriseddel for 1 Mark. Det må man kalde en satsning.

3 søndage i november og december har han været i kirke og har givet "tavlepenge" - ganske vist meget lidt, men pengebeholdningen var næsten opbrugt, og der var ikke råd til snold i denne periode. Ved "tavlepenge" forståes bidrag til kirkebøssen.

Se alle udgiftssiderne som PDF

I regnskabshæftet findes årene 1822-1828 ikke. Måske har han haft et andet hæfte, hvor dette regnskab er ført - det kan vi ikke vide. I dette hæfte findes årene 1829 til 1835. Jeg vil nøjes med at gengive året 1829/30. Ole blev 24 år 11. december 1829.

Ole og Johanne var blevet forlovet i 1829, og regnskabshæftet starter 1. november 1829. Måske har der været en aftale om, at han før ægteskabet skulle have styr på sin økonomi. I hvert fald ser det ud til, at Ole har haft en pænt stor gæld, som sikkert er oparbejdet under studietiden i København. Han havde ikke lånt penge af sin far, men derimod af sin arbejdsgiver på Vemmetofte Kloster, kammerråd Møller. Gælden til Møller blev afdraget i 2 terminer á 25 Rbd., nemlig den 29. dec. 1829 og den 6. juni 1830. Desuden lånte Ole penge af sin bror Peter og sine kolleger på kontoret.

Oles lønindtægter var 70 Rigsbankdaler, som blev udbetalt 2 gange om året. Da han nu havde en lille juridisk embedseksamen, kunne han skaffe sig indtægter ved at udstede forskellige attester. Herved tjente han knap 22 Rbd.

Desuden solgte han forskellige småting til sine kolleger. Det fremgår ikke, hvem han solgte igler til, men 23. dec. 1829 indbragte salget 3 Mark og 4 ß. Se de oprindelige sider her.

På godskontoret arbejdede nogle ugifte mænd, og de havde hele tiden små økonomiske mellemværender. Bagger og Fogh var også ansat på Godskontoret ved Folketællingen i 1834.

FT 1834 Sorø, Ringsted, Haslev, Hasle, Statafgaard
Niels Adolf Bagger, 72, Enkemand, Medhjelpere ved Grevskabet Bregentveds Skriverstue.
Thomas Fogh, 34, Ugift, Medhjelpere ved Grevskabet Bregentveds Skriverstue.
Ole Hansen Permin, 29, Ugift, Medhjelpere ved Grevskabet Bregentveds Skriverstue.
Peter August Ringberg, 17, Ugift Medhjelpere ved Grevskabet Bregentveds Skriverstue.

Oles udgifter fortæller rigtig meget om hans levevis. Han sværmer ikke mere for søde sager, men røgtobak og massevis af kaffe på Stataf Kro forsøder tilværelsen.






I denne bygning var der Godskontor frem til 1894. Stataf Kro lå tæt på godskontoret, så der skulle ikke en lang spadseretur til for at gå på kro.
Omkring kroen har vi fundet en beskrivelse af den i Arne Majvangs bog:
Haslevs Historie bind II.



Kaffe på Stataf Kro kostede 8 ß, men Ole købte ofte kaffe til Fogh eller Thomsen også. Fogh var kollega på kontoret, og Thomsen var i 1849 forvalter på Sophiendal. Desuden drak Ole engang imellem ”Punsch”, bittert brændevin eller bittert te. Piber og røgtobak spillede en stor rolle. Det fortrukne mærke var Virgin, som også findes i dag. Han blandede den dyre tobak med det billigere mærke Biskop. I nogle perioder købte han meget tobak - i andre perioder meget lidt.

Denne mere voksne livsstil betød, at Ole havde lidt vrøvl med maven, så han ofte måtte købe malurtdråber. Desuden brugte han sandsynligvis igler til åreladning.

En tjenestekarl havde ingen mulighed for at foretage rejser, hvor man blev transporteret i hestevogn. Anderledes så det ud, når man var skriverkarl.
Ole var på mange rejser. Disse må have haft privat karakter, idet han selv betalte drikkepenge. Han har mange ture til Store Heddinge (i hans tekst forkortet til Sth.) og Havnelev Mølle. Hans forlovede boede på Havnelev Mølle, så forbindelsen skulle jo plejes. På disse ture brugte han en del penge, og han var åbenbart en dårlig kortspiller, da han tabte næsten hver gang. Kun én gang registrede han et beløb som vundet i kortspil.
Desuden var han ofte på rejse til Vallø (forkortet W.) eller Køge, og én gang var han i Sorø. En del af rejserne er sikkert foregået med postdiligencen.

Ole brugte også en del penge på nyt tøj og støvler i dette år. Hele 2 par støvler blev det til. De kostede henholdsvis 6 og 8 Rbd. Han betalte syløn for en frakke og købte skjorte, en vest, tørklæder, knapper og andet pynt. Han ville være elegant. For 6 Rbd. fik han lavet et klædeskab, så alle pengene blev skam ikke brugt til tant og fjas.

Ole var et familiemenneske. Han sendte 2 gange i dette år 1 Rbd. til J. Permin i Køge - J. Permin var Jochum Permin, som var hans farbror. Det ser ud til, at Jochum ikke har kunnet forsørge sig selv og derfor haft brug for, at familien holdt hånden under ham. Desuden købte Ole en kjole til søster Hanne for 6 Rbd. En stor gave, synes jeg, når han havde så stor gæld.

Af mere kuriøse ting kan nævnes, at svinehyrden fik penge for at reparere noget for ham, og at Ole udbetalte 1 M. i findeløn for sin tabte stok. Jeg går ud fra, at stokken var et statussymbol og ikke var vigtig, fordi Ole gik dårligt.

Desuden er det et karaktertræk, at Ole gav penge til de fattige, han mødte på sin vej. Invaliden Henriksen fik dette år og de følgende år 8 skilling flere gange om året. Til en fattig dreng gav han 1 skilling, ellers står der i regnskabet ”til en fattig”.

Tavlepenge i Hasle (Haslev) eller Freerslev Kirke var også en hyppig udgift. 25. december gav han ”offer” til præst og degn, 1 Rbd. 3 M.

Desuden er det et karaktertræk, at Ole gav penge til de fattige, han mødte på sin vej. Invaliden Henriksen fik dette år og de følgende år 8 skilling flere gange om året. Til en fattig dreng gav han 1 skilling, ellers står der i regnskabet ”til en fattig”.

Tavlepenge i Hasle (Haslev) eller Freerslev Kirke var også en hyppig udgift.
25. december gav han ”offer” til præst og degn, 1 Rbd. 3 M.


Den smukke Freerslev Kirke 2015






Se hele originaldokumentet for udgifter her.

Se det i afskrift her.


Frem til 1835 steg lønnen ikke, men han tjente flere penge ved at udføre juridisk arbejde ved siden af jobbet som skriverkarl. Året efter, i 1830/1831 havde Ole fået betalt sin gæld til forskellige personer og havde i nov. 1831 en beholdning på 13 Rbd. 4 M. 1 β. Året efter var beholdningen 110 Rbd. 1 M. 2 β. 1. nov. 1836 var beholdningen på 163 Rbd. 4 M. 8 β.

Hans livsstil og forbrugsmønster ændrede sig ikke i de her år. Han tabte stadig i Lhombre, men nu noget større beløb. Han giver lidt større beløb til fattige, ja endda nogle skilling til en fattig mand i Næstved.

Ole skriver 17. august 1831: ”Blev jeg syg, og i denne periode udgivet”.
Han købte 1 flaske vin og medicin på apoteket. Da han blev rask igen, var doktoren med på kro og få kaffe rigtig mange gange.


Det lille regnskabshæfte er ikke ordnet kronologisk. Han har skrevet, hvor der var en tom side. Det fortæller os, at dette hæfte kun var lavet til Oles eget brug. Og hvor er det fantastisk, at det er bevaret - og ikke gik tabt for eftertiden.

Hæftet i sin helhed som pdf-fil.

Stor tak til John Ahrenkiel, der har hjulpet med at tyde teksten.

Hvordan Oles liv var de næste 10 år, ved vi ikke. I 1845 blev han godsforvalter på Jomfruens Egede, som jo også var ejet af grev Adam Wilhelm Moltke. Han var endnu ikke klar til at gifte sig. Det skete først 29. August 1848. I foråret 1848 blev han konstitueret som godsforvalter på selve Bregentved under den gamle godsforvalter Bertelsens sygdom og efter dennes død (20. marts 1849) fast ansat i stillingen med bolig på Statafgård. Der var derfor en pæn bolig klar til Johanne.

Johanne Cathrine Madsen
Hun blev kaldt Hanne.

Statafgaard har set nogenlunde sådan ud, da Ole og familien boede her. Foto fra værket Danske Gårde af J.C.B. la Cour, bind 4, Århus 1907.


Sådan ser huset ud i dag set fra haven. Bygningen opført 1925.

Ved folketællingen i 1850 bestod husstanden af disse personer:
Ole Hansen Permin, 45, Gift, Godsforvalter, ved G?? Bregentved, Store Heddinge
Johanne Catrine Madsen, 37, Gift, hans kone, Haunløv
Carl Herman Jens Permin, 1, deres Søn, Hasle
Carl Theodor Lindemann, 23, Ugift, Exam jurist. Lønkvirister, Bandholm, Lolland
Frederik Emil Husum, 22, Ugift, Lønkvirister, Kjøbenhavn
Ida Sophie Emilie Møller, 20, Ugift, huusjomfru, Kjøbenhavn
Frederik Julian Hoff, 23, Ugift, Lønkvirist., Fraværende i krigstjeneste, Lolland
+ 2 tjenestekarle og 3 tjenestepiger

Johanne var 35 år, da hun blev gift. Alligevel lykkedes det hende at føde 3 børn:
Carl Herman Jens Permin blev født den 23. jun. 1849 på Statafgård
Joachim Marius Permin blev født den 8. feb. 1851 på Statafgård
Vilhelm Adolph Permin blev født den 11. sep. 1854 på Statafgård og døde den 24. sep. 1854  




Ole sad i Sognerådet i Haslev fra 1851 til 1882.
Billedet har hængt i Sognerådssalen og befinder sig nu på Faxe Kommunes Arkiver.

Da Ole kom i sognerådet for Hasle og Freerslev Sogne i 1851, blev han straks sognerådsformand. Det var kun den rigeste del af befolkningen, der havde stemmeret. I Haslev betød det, at Grevskabet på Bregnetved tog sig af formandsposten. Først Ole i en del år. Han blev erstattet af grevens personlige sekretær, og i 1880 blev Lensgreve Frederik Moltke selv sognerådsformand. En post han bestred i 40 år.

I Oles tid har sognerådsmøderne sikkert fundet sted på godskontoret, efter 1880 fandt de sted på Jernbanehotellet.

At være godsforvalter betød, at han var leder af ikke alene kontoret, men også havde en del ansatte under sig. Desuden gik kontakten med fæstebønderne via Ole. Hvordan han klarede sin rolle, får man indblik i her i denne avisartikel, som er skrevet af A. Majvang:





Ole blev justitsråd I 1873. Titlen var en æresbevisning, og der fulgte ikke juridiske beføjelser med.

Da sønnen Carl var 10 år, skrev han dagbog. Vi er så heldige, at Henrik Sejr Henriksen også havde denne dagbog.
Her får vi et unikt indblik i en drengs trygge, beskyttede hverdag i 1859 som søn af en godsforvalter. Undervisnigen stod en huslærer for.
Dagbogen tegner desuden et fint billede af hans far, og hvordan tjenestefolkene var en integreret del af hverdagen.

Du kan læse dagbogen i en ny artikel, vi arbejder på om Carl Herman Jens Permin.
Den kommer til at hedde:

….I fars fodspor


Pga. sygdom stoppede Ole som godsforvalter i 1881. Han flyttede til en lejlighed i Haslev by. I 1890 så husstanden sådan ud:

FT 1890 Sorø, Ringsted, Haslev, Haslev by, Haslev Sogn, Ringsted Herred, Sorø Amt, Hus
Ole Hansen Permin, 84, Gift, Husfader, Pens. Godsforvalter, Storeheddinge
Johanne Kathrine Permin, 76, Gift, Husmoder, Havneløv,  
Anna Marie Jenine Gettermann, 24, Ugift, Selskabsdame, Kjøge
Mine Johanne Jensen, 22, Ugift, Tjenestepige, Tersløv.

 
 
 

Billedet af Stataf Kro er fra 1905 og lånt på Faxe Kommunes Arkiver


Mens Johanne kunne muntre sig med selskabsdamen, gik Ole måske på Stataf Kro, som nu lå i Haslev?

Ole døde 13. okt. 1897, 91 år gammel. Johanne blev boende I Haslev, og i 1901 bestod husstanden af disse personer.

FT 1901 Sorø, Ringsted, Haslev, Haslev, 12 q, 12, hos  Tømrermester Jensen
Johanne Catrine P??. f. Madsen, 29.03.1813, Enke, Husmoder, Formue og Pension, Havnlev Sogn, Præst Amt
Kirstine Olavia Madsen, 27.09.1854, Ugift, Slægtning Formue, Husgerning, Borup Sogn, Roskilde Amt
Anna Olavia Madsen, 23.12.1856, Ugift, Slægtning Formue, Husgerning, Borup Sogn, Roskilde Amt
Ellen Sofie Jensen, 11.06.1876, Ugift, Enepige, Dalby Sogn, Præstø Amt

Kirstine og Anna må være hendes niecer, så der var ikke grobund for at være ensom her. Johanne døde 1. maj 1904, 91 år gammel.



 
Tilbage til indhold | Retur til hoved menu