Fæstebonde Thomas Thomsen Bisp

   Dødsårsag: halshugning.

  Notater:

Dåb: ( kirkebog Øland Sogn 1778-1814 opslag 10)
Fornavnet er forkert, idet her står Jens, men Jens blev døbt 11.03.1778.
Begge forældres navne står på opslag 5 og 10.

FT 1787 Hjørring, Øster Han, Øland, Østerbÿe, Huus Mænd
Thomas Jensen, 34, Gift, Manden Tiener ved fiskerie
Maren Thomasdatter, 36, Gift, Koenen
Jens Thomasen, 10, Börn af dette Egteskab
Thomas Thomasen, 8, Börn af dette Egteskab
Maren Thomasdatter, 5, Börn af dette Egteskab

FT 1801 Hjørring, Øster Han, Brovst, Sønderøkse
Thøger Nielsen, 57, Gift Husbonde, Bonde og gårdbeboer
Anne Marie Sørensdatter, 38, Gift Hans kone
Niels Thøgersen, 18, Ugift Deres barn
Karen Thøgersdatter, 16, Ugift Deres barn
Thomas Thomsen, 22, Ugift Tjenestekarl

Thomas voksede op under fattige vilkår, og var tjenestekarl hos
Thøger Nielsen i 8 år.
Han blev derefter fæstebonde på en gård i Sønderøkse. Gården havde
en pæn størrelse: 10½ tdr. agerland, 20½ tdr. eng og 30 tdr. kærland.
Thomas var forholdsvis velhavende. Desuden var han en god kristen,
velset og respekteret. Han sad fx. i fattigkommisionen.

Thomas købte sin fæstegård, som hørte under Birkelse Gods, den 23. august 1820.
Han var nu selvejer, men skulle forsat udføre hoveri til 1. maj 1821.
Gælden i gården var temmelig stor, så et hårdt liv ventede.

Thomas arver penge efter sin faster, Maren Jensdatter. Der var skifte
1. marts 1821.

Maren og Thomas levede fordrageligt med hinanden, indtil der blev ansat
en ny tjenestepige, Ane Margrethe Christensdatter. Der udviklede sig en
romance mellem Thomas og Ane Margrethe, hvilket Maren, børn og folk
på egnen noterede sig.
Ane Margrethe og Thomas ville giftes, når Maren var død. Men Ane Margrethe
syntes, selvom Maren var svagelig, at det tog for lang tid, så hun foreslog Thomas
at anskaffe noget rottekrudt (arsenik), idet hun havde hørt, at folk døde af at spise det.

Thomas's bror i Øland Sogn, Jens Thomsen, skulle bruge noget rottekrudt til at
behandle en ko, der havde fået skab. Thomas lovede at skaffte det, da han vidste,
en gårdmand på egnen netop havde købt rottekrudt på apoteket i Ålborg.
Det lykkeders Thomas at købe giften; han gav halvdelen til sin bror og beholdt selv resten.
Den 18. juni 1821 smurte Thomas et stykke smørrebrød til sin kone, Maren.
Under smørret havde han lagt noget rottekrudt. Maren blev efter kort tid meget syg.
Da Thomas så sin kones pinsler, fortrød han, hvad han havde gjort, - men det var jo
for sent. Han kendte ikke til nogen modgift.

Folk på egnen syntes, det var et mystisk dødfald, og den 3. juli 1821 fik Thomas
fornemme gæster. Herredsfoged Hans Schandorph Kier, stiftsforvalter Plesner og
sognefoged Chr. Jensen mødte op for at forhøre Thomas, der straks indrømmede
at have forgivet sin kone efter tilskyndelse af tjenestepigen.

Dagen efter blev Marens lig gravet op og obduceret. Thomas og Ane Margrethe
blev arresteret og ført til Hjørring Arrest.
Retssagen mod de 2 startede 15. august 1821 og der faldt dom
den 3. november 1821 i Hanherredernes ekstraret.

Dommen:
Thomas skal af skarpretteren knibes med gloende tænger, først udenfor huset
i Sønderøkse, derpå 3 gange fra Sønderøkse til retterstedet i Hjørring -
og til sidst på retterstedet. Her skal højre hånd ham levende afhugges med en økse
og derpå hovedet ligeledes med økse. Legemet lægges på stejle,
hoved og hånd sættes på stage.
Ane Margrethe idømmes at arbejde i Viborg tugthus sin livstid.

De appellerede dommen med det samme, men Landsretten i Viborg stadfæstede dommen
21. januar 1822. Dog blev salæret til sagførerne nedsat.
Også højesteret stadfæstede dommer (21. marts), og eneste håb var nu at indbringe
den for Kongen, Frederik den Sjette.

19. juni 1822 havde kongen vurderet sagen og fundet, at Thomas skulle fritages
for knibningen og afhugning af højre hånd. Resten af dommen var uændret.

Ane Margrethe var gravid i 6. måned på dette tidspunkt, og Thomas blev udlagt
som barnefader. Kunne det lade sig gøre i Hjørring Arrest?

Mellem kl. 6 og 7 den 22. juli 1822 blev Thomas halshugget med økse på galgebakken
udenfor Hjørring. Kroppen blev sat på stejle og hovedet på stage. Her skulle hans lig
hænge til spot og spe, indtil kragerne havde ædt ham; men sådan gik det ikke.

Natten mellem 23. og 24. juli blev liget fjernet, højst sandsynligt af Thomas's familie.
Ingen vidste, hvor eller hvilken begravelse Thomas fik.

Under vejarbejde tæt på galgebakken blev der fundet et skelet med et spiger gennem kraniet.
Dette skete 3. oktober 1900.
Alle undersøgelser peger på, at det var Thomas Bisp, der var begravet her. Han blev altså
ikke begravet i indviet jord, som nogen troede, men dog begravet.

Thomas blev gift med Margrethe Marie Sørensdatter, datter af Søren Jepsen og Margrethe Christensdatter, den 4 Jan. 1803 i Brovst kirke. (Margrethe Marie Sørensdatter blev født i 1784 i Brovst Sogn, Hjørring Amt, dåb den 15 Aug. 1784 i Brovst kirke, døde i 1806 i Sønderøkse, Brovst Sogn og blev begravet den 19 Jan. 1806 i Brovst kirke.)

Thomas blev derefter gift med Maren Justdatter, datter af Just Christensen Holmgaard og Maren Iversdatter, den 11 Maj 1806 i Brovst kirke. (Maren Justdatter blev født i 1774 i Nørøkse, Brovst Sogn, Hjørring Amt, dåb den 6 Jan. 1775 i Brovst kirke, døde den 23 Jun. 1821 i Sønderøkse, Brovst Sogn, Hjørring Amt og blev begravet den 28 Jun. 1821 i Brovst kirke.). Årsagen til hendes død var forgiftning med rottegift (arsenik).

Thomas havde et forhold til Anne Margrethe Christensdatter, datter af Christen Madsen og Margrethe Gregersdatter. (Anne Margrethe Christensdatter blev født i 1798 i Sønderøkse, Brovst Sogn, dåb den 4 Maj 1798 og døde den 20 Dec. 1884 i Haverslev Sogn, Hjørring Amt.)